|
Vores idé »
Vi har begge rejst da vi var yngre og ikke havde børn endnu. Efter vi har fået børn har vi været på en del cykelferier rundt i Danmark og vi har set lidt af Europa med børnene. Vi har også været på et par storbyferier uden børn.
Men vi har altid haft lysten til at rejse mere og længere med børnene. Vi har tit snakket om, at det kunne være sjovt at tage orlov og rejse rundt i verden. Efter vi havde haft fast arbejde nogle år begyndte vi at snakke mere og mere om orlov og rejse. For ca 2½ år siden besluttede vi, at så snart vi fik muligheden skulle vi og pigerne ud på en længere tur. Vi købte en autocamper i maj 2007 for at prøve det af og for at finde ud af om det var en ferieform for os. Vi havde faktisk tænkt os at vi skulle afsted i skoleåret 08/09, men så meldte Maren sin ankomst og så udsatte vi det hele et år.
Heldigvis har vi en fleksibel arbejdsplads og en tålmodig leder, så da vi spurgte om vi kunne få orlov var svaret ja. Så var beslutningen ligesom taget, nu var det bare at finde ud af hvor vi ville hen...
Og så begyndte det store arbejde. Først hed det Europa i autocamper, så Asien, Australien, New Zeeland, Sydamerika, ja der er stort set ikke den verdensdel og rejseform vi ikke har overvejet. Men hele tiden lurede Europa, for der er så meget spændende her, som vi ikke har set og oplevet endnu. Derudover var der også hele tiden det, at vi godt kunne tænke os at cykle. Det er en ferieform, vi har været glade for. Man oplever turen på en helt anden måde når man er på cykel end når man sidder i bilen. Agnes sagde det meget rammende: "det værste ved at køre i autocamper er, at man får så ondt i numsen af at sidde ned.
Sä efter lange snakke frem og tilbage endte det med cykeltur langs Rhinen og Donau. Mälet er Budapest efter ca 2300 km, men det er ikke sikkert vi när sä langt og gör vi ikke er det ogsä helt fint. I Budapest mödes vi med Anders Klogh, der kommer med sin familie i autocamperen. Sä gär turen videre syd pä i autocamper mod Rumänien, tyrkiet, Gräkenland, Italien... ja längere er vore planer ikke. Det kommer an pü vejret, humöret og hvad tiden viser. Hvis vi fär lyst kan vi genoptage cykellivet igen til foräret. Men her er vores planer endnu sä usikre.
|
|
